OM BRYSTKRÆFT

Hvert år rammes ca. 4.700 personer af brystkræft. Brystkræft rammer oftest kvinder og er faktisk den hyppigste kræftsygdom blandt kvinder i Danmark. Ca. 1/4 af kræfttilfælde blandt kvinder er brystkræft.

Fakta om brystkræft

  • Hver 9. danske kvinde rammes af brystkræft
  • Ved langt størstedelen af tilfældene kan man ikke give et konkret svar på, hvorfor kræften opstod.
  • 7-8 ud af 10 kvindelige brystkræftpatienter får diagnosen hormonfølsom brystkræft.
  • Brystkræft er arvelig i ca. 5-10 procent af tilfældene.
  • I perioden 2008-2010 skete der stigning i antallet af brystkræfttilfælde, da mammografi screeninger blev udrullet til kvinder mellem 50-69 år landet over.
  • I dag ses kun en svag stigning i antallet af nye tilfælde.
  • Risikoen for brystkræft forøges ved alkoholforbrug, overvægt og sen alder ved første fødsel.
  • Brystkræft rammer sjældent personer under 30 år – og er mest almindeligt hos kvinder mellem 60 og 69 år.
  • Overlevelsen for brystkræftpatienter er forbedret. Siden 2005 er 5-års overlevelsen steget fra 81 pct. til 87 pct. Og 10-års overlevelsen steget fra 71 pct. til 77 pct.

Årsager til brystkræft

Der er mange ting som kan spille ind på, at brystkræft opstår. Oftest er der tale om et samspil mellem flere faktorer. Risikoen for at få kræft stiger generelt med alderen.

Faktorer der øger risikoen

  • Tidlig pubertet
  • Høj alder ved første fødsel
  • Sen overgangsalder (menopause)
  • Hormontilskud efter overgangsalderen
  • Alkohol
  • Overvægt efter overgangsalderen
  • Fysisk inaktivitet
  • Ioniserende stråling
  • Genfejl
  • Celleforandringer i brystet
  • Brystkræft i det ene bryst
  • Visse meget sjældne sygdomme/syndromer

Hvad er symptomerne?

Alle bryster er forskellige. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på din krop og på, hvordan dine bryster føles og ser ud. Og gå til lægen, hvis du opdager uforklarlige forandringer.

Gå til lægen, hvis du:

  • En hård og øm knude, der ikke kan bevæges rundt
  • En svag indtrækning i huden, eventuelt rynkedannelse, eller at huden på brystet bliver nubret som en appelsin, kan være udtryk for en dybereliggende kræftknude i kirtelvævet
  • Væske fra brystvorten og at brystvorten begynder at trække sig indad. Væsken kan enten være klar eller blodig
  • Hævede lymfeknuder i armhulen kan være det første tegn på en kræftknude i brystet.

Hvad kan du selv gøre for at mindske risikoen for brystkræft?

Kræftforskningen kan hjælpe os til blive klogere på sygdommen, og hvordan vi behandler den. Men den kan også give os vigtig viden om, hvordan vi kan prøve at forebygge, at sygdommen opstår. Vi ved i dag, baseret på vores forskning, at vi kan undgå fire ud af ti kræfttilfælde i Danmark, ved at blive mere opmærksomme på vores livsstil.

  • Undgå overvægt
  • Vær fysisk aktiv hver dag
  • Begræns dit alkoholforbrug
  • Gå til læge, hvis du mærker en knude eller mærker forandringer i brystet
  • Deltag i tilbud om mammografiscreening.

Kilde: cancer.dk

Bestil plakat

Betaling

Når du har trykket på bestil, overfører du beløbet via MobilePay eller bankoverførsel.
Priserne er inkl. forsendelse.

MobilePay
4178 0710

Bankoverførsel
Reg. nr.: 0871
Kontonr.: 4160192297